Den empiriske læringsmåde
Den empiriske læringsmåde sker gennem kroppen og sanserne. Barnet begynder allerede sin læring af verden, når det er født, måske endda allerede inden. Læringen sker i et samspil med den nære omsorgsgiver. Barnet er her en lille forsker, når det udforsker f.eks. i legen med klodser. Her skal barnet smage på klodserne, mærke deres vægt og udseende.
Piaget kalder denne form for læring sensomotoriske skemaer. Disse skemaer bliver udviklet i legen, hvor barnet bruger dem, til at adskille forskellige ting fra hinanden.
Det lille barn bruger i denne periode, kroppen og sanser, for derved at lære.
Den æstetiske læringsmåde
Den æstetiske læringsmåde, er den læreproces, som omhandler alt omkring mennesket liv. Det er de oplevelser, følelser og erkendelser, som mennesker møder gennem livet. Gennem menneskets liv får det oplevelser og følelser med sig, som i samspil med indsamlet viden, giver mulighed for nemmere, at kunne udtrykke sine tanker og følelser. Individet reflekterer oplevelser og følelser, med tidligere erfaringer, det har haft. Det er gennem oplevelser som at være sulten, blive efterladt, få omsorg, at individet kombinerer med følelser af kærlighed, afmagt, ensomhed, som kommer til udtryk i et æstetisk formsprog. Det individet ikke kan udtrykke gennem ord, kan udtrykkes gennem f.eks. sang, rollespil, maleri og leg.
Under en leg, kan børn, sammen få en ny og fælles forståelse, omkring det uvirkelig og håndgribelig. Dette sker ved at de fortæller om og kombinerer egne oplevelser og viden, og derved skabes et fælles æstetisk udtryk. Individet har fra følelsen, en trang til, at komme ud og opleve verdenen, og udforske den.
Hansjörg Hohr; "tager vare på den samtidighed af at høre til og at være adskilt fra verden. Derfor er evnen til oplevelse livsvigtig.". For at mennesket kan være menneske, skal de leve og have oplevelser.
I et rollespil, hvor individet skal spillet en rolle, det ikke er vant til eller har kendskab til. Finder individet lign. eksempler fra eget liv.
Den diskursive læringsmåde
Den diskursive læringsmåde bygger på den empiriske læringsmåde, samt den æstetiske, dog uden at afløse eller erstatte den ene frem for den anden. I den diskursive læringsmåde, analyserer individet omverden, og dens erfaringer. I starten har individet lært fællesbetegnelser, som f.eks. abe. Senere vil individet analysere på dette, og derved lære at der er flere arter, af aber, f.eks. chimpanser, gorillaer, silkeabe. Det er ved hjælp af sproget, at individet får analyseret sig frem.
Daniel Stern; "Sproget får fat i et stykke af det konglomerat af følelser, sansning, perception og kognition, der udfør den globale nonverbale oplevelser. Det stykke, sproget får fat i, transformeres i løbet af sprogliggørelsen og bliver en oplevelse, der er adskilt fra den oprindelige globale oplevelse." Det individet får fat i gennem sproget, bliver til individet egen oplevelse.
Individet går gennem den diskursive læringsmåde, væk fra det, det har erfaret tidligere. Og analyserer på det nye, og får en mere abstrakt forståelse. Individet tager de empiriske og æstetiske læringsmåder og på den anden side, tager man de diskursive, og sætter sammen, og derved danner det hele menneske.
De tre læringsrum
Læringsrum 1: Her går pædagogen foran barnet. Dette sker når aktiviteter skal sættes i gang, og når pædagogen ønsker, at demonstrerer for barnet. Pædagogen går også foran, hvis et barn ikke formår at gribe muligheden for, at være deltagende i en leg eller læring, som naturen har at tilbyde.
Læringsrum 2: Her går pædagogen ved siden af barnet. Dette er når pædagogen og barnet er fælles om indflydelsen, på aktiviteten eller legen. Barnet kan f.eks. tage initiativ til en leg eller akivitet i naturen, hvor pædagogen skal opmundre barnet og være engageret.
Læringsrum 3: Her går pædagogen bagved barnet. Her giver pædagogen plads til barnet, så barnet selv kan prøve af, og udfolde sig. Barnet tager selv iniviativ til, at udforske naturen. Pædagogen står her til rådighed for barnet, hvis barnet har brug for hjælp.
Læringsrummene skal bruges i forbindelse med børnenes læringenaktivitet og deres læringsproces, her skal pædagogen bedømme, hvor han/hun skal gå i forhold til barnet.
Jean Piaget beskriver læringsprocessen, som en dynamik mellem assimilation og akkommodation. Begrebet erkendelse er en læringsproces, mellem assimilation og akkommodation. Den er med til at bearbejde de erfaringer barnet får i naturen.
Assimilation
Er når individet undersøger verden omkring sig. Dette sker når individet lærer noget nyt om den verden, som omfavner individet, og derved skaber erfaringer.
Akkommodation
Er når individet bruger tidligere erfaringer, til bedre at kunne forstå nye erfaringer. Dette kan f.eks. være i undersøgelserne omkring naturen. Edlev fortæller i sin bog, om en pige ved navn Sarah. Sarah har før set snegle, og har tit studeret dem. Men i dag ligger hun mærke til noget nyt om den snegl hun nu er ved at studerer. Den bevæger sig lidt sjovt, og hun forstår det ikke helt. Hun er derfor ved, at bruge en tidligere erfaring omkring sejlet på et skib, fundet en måde, hvor hun kan forstå sneglens bevægelser, udfra en tidligere erfaring.
Jeg vælger at tolke assimilation, som verdenen der omfavner individet, og akkommodation når individet omfavner verden. Forstået sådan, at når individet assimilerer verden, får individet igennem iagttagelser og væren i naturen, en viden omkring den. Når individet akkommoderer verden, bruger individet tidligere erfaringer til, at få en ny forståelse af den verden, individet omfavner.
Disse to begreber ligger op til Deweys læresætning "Learning by doing" og Sterns ". . . jeg lærer fordi jeg gør". Pædagogen skal lade barnet få lov, at prøve selv, det får barnet mest ud af, og derved også den bedste mulighed. Hvis pædagogen fortæller alt der er værd at vide, drager barnet ikke sine egne erfaringer og viden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar