Hvad er naturen for mig?
- Et sted, at opleve nye ting.
- Et sted. hvor jeg kan finde indre ro.
- Et sted, som jeg kan udforske.
- Et sted, med frisk luft.
- Et sted, med højt til loftet.
- Et sted, at være sig selv.
- Et sted, med frihed.
- Et sted, hvor nysgerrighed kommer i spil.
- Et sted, som jeg har interesse for.
- Et sted, hvor der er massere plads.
- Et sted, med en masse lys. Lys giver en D-vitaminer, som gør en i godt humør, giver bedre hukommelse og fjerner træthed.
- Et sted, som hjælper på stress.
Hvad er naturen for mig, som pædagog?
- Et sted, hvor jeg kan udfordre børnene, med nye ting.
- Et sted, hvor jeg kan fremme børn udvikling.
- Et sted, hvor jeg kan få børnenes nysgerrighed i gang.
- Et sted, hvor jeg kan vise børnene en masse interessante ting.
- Et sted, hvor jeg kan vise børnene forskellige måder, at bruge naturens materialer.
- Et sted, hvor jeg kan arbejde med børns motorik, grunden det ujævne underlag.
- Et sted, hvor jeg kan stimulere børns fantasi.
- Et sted, hvor jeg kan stimulere børns kreativitet.
- Et sted, hvor jeg kan give børnene en viden omkring naturen.
- Et sted, hvor jeg kan nogle gange skal bøje mig for naturen, hvor naturen selv, viser hvad den kan bruges til.
- Et sted, hvor jeg kan lade børn være børn, i den frie leg.
- Et sted, hvor børn får fri mulighed, for at lege. Og derved lærer af hinanden.
Hvad er naturen for børnene? (Børnene fra den børnehave jeg var i, under mit bachelor projekt)
- Skoven, bladene, blomster, sne, vintergækker, græs, mariehøns, biller, dyr, fugleklatter (alle børnene griner), sten, agern, ugle, pindsvin, grene, regnorme, haletudser, .
- Man skal være god ved naturen og dyrene, siger Kathrine, og de andre er enige med hende.
- Kathrine supplerer med, at man ikke må smide skrald i naturen.
- Børnene fortæller, at man kan kravle på grene, bygge snemænd, lave snebolde, kælke, plukke græs og blomster, fange haletudser, finde regnorme. De fortæller forskellige ting, som naturens materialer kan bruges til, i deres lege. (Billeder findes under fantasi).
- Lave forhindrings-bane i skoven, sækkeløb (de har tidligere lave o-løb i skoven), baner i naturen.
- Børnene elsker at lege i skoven, fordi de kan gå på opdagelse, de kan selv finde på ting at lave, de kan tænke, hoppe, hinke, lege og finde smådyr. Forskellige huler, tipi, indianerhule, sidde på en træstup.
- De elsker legene de kan have i skoven, f.eks. var et af de store hit ,bladkamp.
- Børnene elsker at tage i skoven, for at spise deres madpakker, det synes det virkelig er hyggeligt.
onsdag den 13. januar 2016
Børn i naturen.
Her er nogle punkter, over hvad et barn skal opleve, føle og have ud af, at være i naturen.
Et børnehavebarn skal opleve…
- At klatre i træer
- At lege i hovedhøjt græs
- At hoppe i vandpytter
- At falde i vandet
- At gå på bare tæer i sne
- Lugten af skovbunden
- At kravle op et sted, hvor de ikke kan komme ned
- At en haletudse bliver til en frø
- At spise af naturen
- De skal have oplevet at svinge sig i et tov
- Høre lærken fløjte
- Trille ned ad en bakke
- At bygge huler
- De skal have smagt på jord og sand
- At mudre sig til og blive spulet med vandslange inden de kan komme ind
- At spise ude i snevejr
- At bade i regnvejr
- De skal fiske krabber
- Bygge dæmninger i åer
- Flyve med drager og kælke
- Sand, jord, mudder og vand
- At finde ro ved at ligge og kigge op i himlen
- At sidde i et træ og fantasere
- De skal have været våde, stukket sig og blevet trætte
Et børnehavebarn skal møde…
- Skovens og havets lyde
- Lugten af regn
- Liv og død
- Utrolige historier fra naturen
- Alle vejrtyper og konstatere at alt vejr er godt vejr
- Stranden, skoven, heden og engen
- Is på vandpytter
- Følelsen af at holde en fisk
Et børnehavebarn skal lære…
- At bruge en dolk og en sav
- At kende nogle få navne på fugle, træer og insekter
- Hvor maden kommer fra
- Ikke at sparke til en myretue
- At kende dyrene omkring os
- Børn skal vide at elefanter ikke eksisterer i den danske skov
- De skal lære at tænde bål, at holde det i live og at omgå ilden med respekt
- Fødekæden: Fra bær til fugl til ræv
- Årstidernes karakter
- At lave ting af naturens materialer
- Selv at klæde sig fornuftigt på
- At holde naturen ren
Et børnehavebarn skal føle…
- Nysgerrighed
- Tryghed ved naturen
- Småkravl i hånden
- At vores natur er en naturlig del af hverdagen
- Glæden ved at samle
- Hvordan det er at overskride sine egne grænser
- Flowoplevelser og fordybelse
Fantasi.
Det er i fantasien idéerne opstår.
I naturen finder barnet idéerne, til at finde fantasien frem, i den nyskabende proces og i forhold til lege.
Eva Änggård mener, at leg i skoven sætter gang i barnets fantasi og at naturen, har en positiv indvirkning på barnets leg. Naturen indbyder til fysisk leg for både piger og drenge – de klatrer, løber og hopper mere udenfor. Samtidig leger piger og drenge mere sammen i naturen end indendørs, så leg i naturen indeholder også et vigtigt køns- og ligestillingsaspekt.
Eva Änggård mener, at leg i skoven sætter gang i barnets fantasi og at naturen, har en positiv indvirkning på barnets leg. Naturen indbyder til fysisk leg for både piger og drenge – de klatrer, løber og hopper mere udenfor. Samtidig leger piger og drenge mere sammen i naturen end indendørs, så leg i naturen indeholder også et vigtigt køns- og ligestillingsaspekt.
Her er nogle billeder, jeg har taget under mine besøg i børnehaven.
Under hvert billede, er børnenes idéer til, hvad materialet kan bruges til. Eller hvad de har bygget, ud fra naturematerialer.
På mit første besøg fortalte jeg børnene om pindsvin, det husker de tydeligt! Her har Karsten bygget en pindsvine hule, til det pindsvin han vil have som kæledyr.
Se jeg har lavet en pindsvinehule, Ronja kalder på mig, for at vise mig hulen.
Denne stav har Martin fundet, han fortæller at den kan bruges til, at fange forbrydere med.
Karsten kommer og supplerer, med en endnu større stav.
Det her er et gevir, fortæller Line rigtig stolt.
En kuglepind Martin fandt.
Her viser Martin, hvordan kuglepinden virker i sneen. Han er ved at skrive sit navn.
Pigerne er ved at finde tallerkener, det synes de barken kan bruges til.
Det her er en bue, sådan en man bruger pile til. Fortæller Line.
En blomster buket.
Line kom med denne pind, og fortalte at, det var et L.
Sne kan bruges til mange ting, er børnene enige om. De kan både lave snebolde, snemænd, sneengle, og meget meget mere. De fortæller, at man også kan spise den ny nedfaldne sne.
Her kan vi gå på line råber pigerne.
Det her bræt kan vi stå på. (Skateboard)
Kreativitet.
Kreativitet
Kreativitet er også kaldt den skabende fantasi.
Vi bruger vores kreativitet, til at finde løsninger:
- til at skabe idéer.
- til at løse et problem.
- til at skabe noget nyt.
For at finde løsningerne, skal vi først inspireres. Og her er naturen er godt sted, da naturen har mange muligheder i sig. Og derved også muligheden, for at inspirerer. Om det er til en leg, et materiale eller et maleri. Det er kun fantasien og derved kreativiteten, som sætter grænser.
Drotner beskriver fantasi, kreativitet og æstetisk produktion ved; at fantasien er det råstof der er nødvendigt, for at æstetikken skal kunne fungere. Hvor kreativiteten er den, som går ind og giver det æstetiske produktet sin form.
Naturen giver barnet idéerne, til at løse problemerne og skabe noget nyt.
Hvad er Flow?
Flow sker ved følgende:
1. Der er klare mål for hvert skridt på vejen.
2. Der er umiddelbar feedback af sine handlinger.
3. Der er en balance mellem udfordringer og færdigheder.
4. Handlingen og bevidstheden er fusioneret.
5. Forstyrrelser er udelukket.
6. Der er ingen bekymring for fiasko og fejl.
7. Selvbevidstheden forsvinder.
8. Følelsen af tid bliver fordrejet.
9. Aktiviteten bliver et mål i sig selv.
Følelsen af at være i Flow, sker ved følgende:
Kreativitet er også kaldt den skabende fantasi.
Vi bruger vores kreativitet, til at finde løsninger:
- til at skabe idéer.
- til at løse et problem.
- til at skabe noget nyt.
For at finde løsningerne, skal vi først inspireres. Og her er naturen er godt sted, da naturen har mange muligheder i sig. Og derved også muligheden, for at inspirerer. Om det er til en leg, et materiale eller et maleri. Det er kun fantasien og derved kreativiteten, som sætter grænser.
Drotner beskriver fantasi, kreativitet og æstetisk produktion ved; at fantasien er det råstof der er nødvendigt, for at æstetikken skal kunne fungere. Hvor kreativiteten er den, som går ind og giver det æstetiske produktet sin form.
Naturen giver barnet idéerne, til at løse problemerne og skabe noget nyt.
Hvad er Flow?
Flow sker ved følgende:
1. Der er klare mål for hvert skridt på vejen.
2. Der er umiddelbar feedback af sine handlinger.
3. Der er en balance mellem udfordringer og færdigheder.
4. Handlingen og bevidstheden er fusioneret.
5. Forstyrrelser er udelukket.
6. Der er ingen bekymring for fiasko og fejl.
7. Selvbevidstheden forsvinder.
8. Følelsen af tid bliver fordrejet.
9. Aktiviteten bliver et mål i sig selv.
Følelsen af at være i Flow, sker ved følgende:
- Fuldstændig involveret, fokuseret, koncentrere sig – Hvor grunden enten er medfødt nysgerrighed eller som et resultat af træning.
- Følelse af ekstase – af at være udenfor hverdagens realitet
- God indre klarhed – at vide hvad der skal gøres og hvor godt det går.
- Vide at aktiviteten er overkommelig – At evnerne er gode nok, og er hverken spændt eller keder sig.
- Følelse af afklarethed. - Ingen bekymringer om en selv, følelse af at gro udover grænserne af ego – efterfølgende følelse af at overkomme ego på måder man før ikke troede var mulige.
- Rettidig – Fuldstændig fokuseret på nuet, ligger ikke mærke til tiden der går.
- Indre motivation – Hvad end der producerer “flow” bliver sin egen belønning.
Læring og udvikling.
Læring:
Den empiriske læringsmåde
Den empiriske læringsmåde sker gennem kroppen og sanserne. Barnet begynder allerede sin læring af verden, når det er født, måske endda allerede inden. Læringen sker i et samspil med den nære omsorgsgiver. Barnet er her en lille forsker, når det udforsker f.eks. i legen med klodser. Her skal barnet smage på klodserne, mærke deres vægt og udseende.
Piaget kalder denne form for læring sensomotoriske skemaer. Disse skemaer bliver udviklet i legen, hvor barnet bruger dem, til at adskille forskellige ting fra hinanden.
Det lille barn bruger i denne periode, kroppen og sanser, for derved at lære.
Den æstetiske læringsmåde
Den æstetiske læringsmåde, er den læreproces, som omhandler alt omkring mennesket liv. Det er de oplevelser, følelser og erkendelser, som mennesker møder gennem livet. Gennem menneskets liv får det oplevelser og følelser med sig, som i samspil med indsamlet viden, giver mulighed for nemmere, at kunne udtrykke sine tanker og følelser. Individet reflekterer oplevelser og følelser, med tidligere erfaringer, det har haft. Det er gennem oplevelser som at være sulten, blive efterladt, få omsorg, at individet kombinerer med følelser af kærlighed, afmagt, ensomhed, som kommer til udtryk i et æstetisk formsprog. Det individet ikke kan udtrykke gennem ord, kan udtrykkes gennem f.eks. sang, rollespil, maleri og leg.
Under en leg, kan børn, sammen få en ny og fælles forståelse, omkring det uvirkelig og håndgribelig. Dette sker ved at de fortæller om og kombinerer egne oplevelser og viden, og derved skabes et fælles æstetisk udtryk. Individet har fra følelsen, en trang til, at komme ud og opleve verdenen, og udforske den.
Hansjörg Hohr; "tager vare på den samtidighed af at høre til og at være adskilt fra verden. Derfor er evnen til oplevelse livsvigtig.". For at mennesket kan være menneske, skal de leve og have oplevelser.
I et rollespil, hvor individet skal spillet en rolle, det ikke er vant til eller har kendskab til. Finder individet lign. eksempler fra eget liv.
Den diskursive læringsmåde
Den diskursive læringsmåde bygger på den empiriske læringsmåde, samt den æstetiske, dog uden at afløse eller erstatte den ene frem for den anden. I den diskursive læringsmåde, analyserer individet omverden, og dens erfaringer. I starten har individet lært fællesbetegnelser, som f.eks. abe. Senere vil individet analysere på dette, og derved lære at der er flere arter, af aber, f.eks. chimpanser, gorillaer, silkeabe. Det er ved hjælp af sproget, at individet får analyseret sig frem.
Daniel Stern; "Sproget får fat i et stykke af det konglomerat af følelser, sansning, perception og kognition, der udfør den globale nonverbale oplevelser. Det stykke, sproget får fat i, transformeres i løbet af sprogliggørelsen og bliver en oplevelse, der er adskilt fra den oprindelige globale oplevelse." Det individet får fat i gennem sproget, bliver til individet egen oplevelse.
Individet går gennem den diskursive læringsmåde, væk fra det, det har erfaret tidligere. Og analyserer på det nye, og får en mere abstrakt forståelse. Individet tager de empiriske og æstetiske læringsmåder og på den anden side, tager man de diskursive, og sætter sammen, og derved danner det hele menneske.
De tre læringsrum
Læringsrum 1: Her går pædagogen foran barnet. Dette sker når aktiviteter skal sættes i gang, og når pædagogen ønsker, at demonstrerer for barnet. Pædagogen går også foran, hvis et barn ikke formår at gribe muligheden for, at være deltagende i en leg eller læring, som naturen har at tilbyde.
Læringsrum 2: Her går pædagogen ved siden af barnet. Dette er når pædagogen og barnet er fælles om indflydelsen, på aktiviteten eller legen. Barnet kan f.eks. tage initiativ til en leg eller akivitet i naturen, hvor pædagogen skal opmundre barnet og være engageret.
Læringsrum 3: Her går pædagogen bagved barnet. Her giver pædagogen plads til barnet, så barnet selv kan prøve af, og udfolde sig. Barnet tager selv iniviativ til, at udforske naturen. Pædagogen står her til rådighed for barnet, hvis barnet har brug for hjælp.
Læringsrummene skal bruges i forbindelse med børnenes læringenaktivitet og deres læringsproces, her skal pædagogen bedømme, hvor han/hun skal gå i forhold til barnet.
Udvikling:
Jean Piaget beskriver læringsprocessen, som en dynamik mellem assimilation og akkommodation. Begrebet erkendelse er en læringsproces, mellem assimilation og akkommodation. Den er med til at bearbejde de erfaringer barnet får i naturen.
Assimilation
Er når individet undersøger verden omkring sig. Dette sker når individet lærer noget nyt om den verden, som omfavner individet, og derved skaber erfaringer.
Akkommodation
Jeg vælger at tolke assimilation, som verdenen der omfavner individet, og akkommodation når individet omfavner verden. Forstået sådan, at når individet assimilerer verden, får individet igennem iagttagelser og væren i naturen, en viden omkring den. Når individet akkommoderer verden, bruger individet tidligere erfaringer til, at få en ny forståelse af den verden, individet omfavner.
Disse to begreber ligger op til Deweys læresætning "Learning by doing" og Sterns ". . . jeg lærer fordi jeg gør". Pædagogen skal lade barnet få lov, at prøve selv, det får barnet mest ud af, og derved også den bedste mulighed. Hvis pædagogen fortæller alt der er værd at vide, drager barnet ikke sine egne erfaringer og viden.
Den empiriske læringsmåde
Den empiriske læringsmåde sker gennem kroppen og sanserne. Barnet begynder allerede sin læring af verden, når det er født, måske endda allerede inden. Læringen sker i et samspil med den nære omsorgsgiver. Barnet er her en lille forsker, når det udforsker f.eks. i legen med klodser. Her skal barnet smage på klodserne, mærke deres vægt og udseende.
Piaget kalder denne form for læring sensomotoriske skemaer. Disse skemaer bliver udviklet i legen, hvor barnet bruger dem, til at adskille forskellige ting fra hinanden.
Det lille barn bruger i denne periode, kroppen og sanser, for derved at lære.
Den æstetiske læringsmåde
Den æstetiske læringsmåde, er den læreproces, som omhandler alt omkring mennesket liv. Det er de oplevelser, følelser og erkendelser, som mennesker møder gennem livet. Gennem menneskets liv får det oplevelser og følelser med sig, som i samspil med indsamlet viden, giver mulighed for nemmere, at kunne udtrykke sine tanker og følelser. Individet reflekterer oplevelser og følelser, med tidligere erfaringer, det har haft. Det er gennem oplevelser som at være sulten, blive efterladt, få omsorg, at individet kombinerer med følelser af kærlighed, afmagt, ensomhed, som kommer til udtryk i et æstetisk formsprog. Det individet ikke kan udtrykke gennem ord, kan udtrykkes gennem f.eks. sang, rollespil, maleri og leg.
Under en leg, kan børn, sammen få en ny og fælles forståelse, omkring det uvirkelig og håndgribelig. Dette sker ved at de fortæller om og kombinerer egne oplevelser og viden, og derved skabes et fælles æstetisk udtryk. Individet har fra følelsen, en trang til, at komme ud og opleve verdenen, og udforske den.
Hansjörg Hohr; "tager vare på den samtidighed af at høre til og at være adskilt fra verden. Derfor er evnen til oplevelse livsvigtig.". For at mennesket kan være menneske, skal de leve og have oplevelser.
I et rollespil, hvor individet skal spillet en rolle, det ikke er vant til eller har kendskab til. Finder individet lign. eksempler fra eget liv.
Den diskursive læringsmåde
Den diskursive læringsmåde bygger på den empiriske læringsmåde, samt den æstetiske, dog uden at afløse eller erstatte den ene frem for den anden. I den diskursive læringsmåde, analyserer individet omverden, og dens erfaringer. I starten har individet lært fællesbetegnelser, som f.eks. abe. Senere vil individet analysere på dette, og derved lære at der er flere arter, af aber, f.eks. chimpanser, gorillaer, silkeabe. Det er ved hjælp af sproget, at individet får analyseret sig frem.
Daniel Stern; "Sproget får fat i et stykke af det konglomerat af følelser, sansning, perception og kognition, der udfør den globale nonverbale oplevelser. Det stykke, sproget får fat i, transformeres i løbet af sprogliggørelsen og bliver en oplevelse, der er adskilt fra den oprindelige globale oplevelse." Det individet får fat i gennem sproget, bliver til individet egen oplevelse.
Individet går gennem den diskursive læringsmåde, væk fra det, det har erfaret tidligere. Og analyserer på det nye, og får en mere abstrakt forståelse. Individet tager de empiriske og æstetiske læringsmåder og på den anden side, tager man de diskursive, og sætter sammen, og derved danner det hele menneske.
De tre læringsrum
Læringsrum 1: Her går pædagogen foran barnet. Dette sker når aktiviteter skal sættes i gang, og når pædagogen ønsker, at demonstrerer for barnet. Pædagogen går også foran, hvis et barn ikke formår at gribe muligheden for, at være deltagende i en leg eller læring, som naturen har at tilbyde.
Læringsrum 2: Her går pædagogen ved siden af barnet. Dette er når pædagogen og barnet er fælles om indflydelsen, på aktiviteten eller legen. Barnet kan f.eks. tage initiativ til en leg eller akivitet i naturen, hvor pædagogen skal opmundre barnet og være engageret.
Læringsrum 3: Her går pædagogen bagved barnet. Her giver pædagogen plads til barnet, så barnet selv kan prøve af, og udfolde sig. Barnet tager selv iniviativ til, at udforske naturen. Pædagogen står her til rådighed for barnet, hvis barnet har brug for hjælp.
Læringsrummene skal bruges i forbindelse med børnenes læringenaktivitet og deres læringsproces, her skal pædagogen bedømme, hvor han/hun skal gå i forhold til barnet.
Jean Piaget beskriver læringsprocessen, som en dynamik mellem assimilation og akkommodation. Begrebet erkendelse er en læringsproces, mellem assimilation og akkommodation. Den er med til at bearbejde de erfaringer barnet får i naturen.
Assimilation
Er når individet undersøger verden omkring sig. Dette sker når individet lærer noget nyt om den verden, som omfavner individet, og derved skaber erfaringer.
Akkommodation
Er når individet bruger tidligere erfaringer, til bedre at kunne forstå nye erfaringer. Dette kan f.eks. være i undersøgelserne omkring naturen. Edlev fortæller i sin bog, om en pige ved navn Sarah. Sarah har før set snegle, og har tit studeret dem. Men i dag ligger hun mærke til noget nyt om den snegl hun nu er ved at studerer. Den bevæger sig lidt sjovt, og hun forstår det ikke helt. Hun er derfor ved, at bruge en tidligere erfaring omkring sejlet på et skib, fundet en måde, hvor hun kan forstå sneglens bevægelser, udfra en tidligere erfaring.
Jeg vælger at tolke assimilation, som verdenen der omfavner individet, og akkommodation når individet omfavner verden. Forstået sådan, at når individet assimilerer verden, får individet igennem iagttagelser og væren i naturen, en viden omkring den. Når individet akkommoderer verden, bruger individet tidligere erfaringer til, at få en ny forståelse af den verden, individet omfavner.
Disse to begreber ligger op til Deweys læresætning "Learning by doing" og Sterns ". . . jeg lærer fordi jeg gør". Pædagogen skal lade barnet få lov, at prøve selv, det får barnet mest ud af, og derved også den bedste mulighed. Hvis pædagogen fortæller alt der er værd at vide, drager barnet ikke sine egne erfaringer og viden.
Idéer
Idéer til hvad pædagogen kan lave med børn i naturen, for at fremme deres fantasi og kreativitet.
Idéer:
Idéer:
- Finde materialer fra naturen, som kan bruges i lege eller laves om til nye ting (der ligger lige billeder under fantasi, som børnene fra mit bachelorprojekt, er kommet frem til).
- Klatre i træer.
- Undersøge naturen og dens muligheder.
- Undersøge smådyr (regnorme, biller, haltudser, larver).
- Få viden om dyrene (pindsvin, flagremus, mus, rådyr, grævling).
- Bruge smagssansen, til at smage på naturen. (f.eks. Ny udsprungne bøgeblade, agern, brandenæller, svampe, bænkebidder, bær).
- Bruge lugtesansen, til at lugte naturen. (skovbunden, blomsterne, vinden, barken, græsset.)
- Bruge følesansen, til at mærke naturen. (mærke den ru bark, det bløde mos, de spidse tidsel, det kolde sne, smådyrene i hånden, regnen mod huden).
- Bruge synssansen, til at se naturen. (se farverne, bevægelserne, dyrene, træerne.)
- Bruge høresansen, til at lytte til naturen. (fuglenes sang, vindens susen, regnen når den rammer jorden, dyrene, alle ligger sig på ryggen, og lytter til naturen - hvad hører vi?).
- Styrke motorikken, ved at løbe, hoppe, klatre, gå, lege, rulle ned af en bakke.
- Lege i vandløbet (bygge en bro, fange dyr, hoppe i vandet)
- Lave drager og tage ud og flyve med dem.
- Lave mudder og lege med/i det. (Den bedste opskrift på mudder er: 3/4 jord og 1/4 vand)
- Lære navne på forskellige ting i naturen, fuglene, træer, smådyr.
- Lære hvilke dyr, der findes i den danske natur.
- Undersøge årstiderne.
- Lære at passe på naturen (i forhold til skrald, ikke sparke til dyr eller deres bo, hvad man kan gøre, for at hjælpe dyr og naturen).
Bonus
Bonus
Bonus ved dette projekt, udover naturen, fantasi og kreativitet er bland andet:
Bonus ved dette projekt, udover naturen, fantasi og kreativitet er bland andet:
- Relationer
- Venskaber
- Inklusion
- Udvikling
- Trivsel
- Rummelighed
- Sprogudvikling
SMTTE-model
SMTTE-model
Sammenhæng
Der er 8 børn i den deltagende gruppe, dertil 2 pædagoger.
Varighed: en tur i skoven tre gange om ugen, i to uger.
Maria står for igangsætningen og ”Mette” hjælper til.
Forløbet er lavet for, at en børnegruppe i dagtilbud 3-6 år, igennem naturen udvikler fantasi og kreativitet. Igennem brugen af naturen lære børnene også at færdes heri og får derved også et kendskab til naturen.
I selve forløbet vil der være aktiviteter, som er med til at udvikle børn, hvor de får brugt deres kreativitet og fantasi.
Forløbet skal foregå i naturen så børnene får frisk luft, får brugt kroppen og så børnene mærker naturen.
Mål
Målet for dette forløb er, at børnene skal udvikle deres fantasi og kreativitet ved hjalp fra naturen.
Børnene skal igennem dette forløb for, at bruge deres kreativitet og få gang i hovederne, kroppen og fantasien.
Pædagogiske mål:
- Det sociale element, inklusion, fællesskab.
- Videns skabende, læring, kendskab til naturen og naturfænomener.
- Fantasi, kreativitet, udvikling,
- De tre læringsrum.
- Relationsdannelser.
- Akkommodation og assimilation
-
Mål for børnene:
- At børnene prøver forskellige måder, at være kreative på i naturen.
- At børnene prøver forskellige måder, at være i naturen på. (Leg, undersøgende, nysgerrig)
- At børnene skal være fantasifulde, i brugen af naturen. Hvad kan naturen egentlig bruges til?
- At børnene skal ud og bruge deres sanser.
- At børnene synes det er spændende, så de bliver nysgerrige og derved undersøger.
Tegn
Vi skal holde øje med:
- At børnene selv begynder, at finde på lege og aktiviteter i naturen.
- At børnene er nysgerrige i og omkring naturen.
- At børnene selv fortæller om naturen, den viden de har tilegnet sig.
- At børnene begynder at nyskabe i naturen, f.eks. kan se nye ting ved f.eks. en sten, en gren, en bunke blade…
- At børnene bruger naturen i legene, f.eks. at en gren kan blive et gevær/pistol, bygge en hule af naturmaterialer eller
- At børnene kan genkende nogle af de ting, som tidligere er fortalt i forløbet. Ud fra den viden de får om naturen og naturfænomenerne.
- At børnene videregiver ny viden til andre børn, pædagoger, søskende, forældre, bedsteforældre …
Tiltag
For at gennemføre forløbet og de mål der er sat, vil jeg lave nogle sjove, kreative og lærerige aktiviteter for børnene.
Vi skal ud og se på naturen, være kreativ på flere forskellige måder, bruge fantasien og jeg skal vise og fortælle om pindsvin og tre andre dyr.
Aktiviteterne:
- Viden om pindsvinet (læring)
- Historiefortælling (fantasi)
- Lege pindsvin (fantasi)
- Bygge pindsvin hule, bygge pindsvin (kreativitet)
- Naturmad (relationer og fællesskab)
Maria har ansvaret på at planlægge forløbet, og de daglige aktiviteter. Disse skal være klar til, at vise Mette senest dagen før aktiviteten finder sted.
Evaluering:
Gruppen var meget interesseret i, hvad Maria fortalte om pindsvin.
Børnene viste stor interesse for hvad, Maria havde at fortælle os vise.
Børnene brugte fantasien og kreativiteten i naturen ved:
- Byggede en pindsvinehule, så de have en idé om hvad de skulle gå efter.
- Det væltede træ, blev lige pludselig en legeplads.
- Ved at finde frem til steder pindsvin kunne bo.
- Se muligheder for leg i naturen.
- Undersøgte naturen.
- Fortalte om forskellige ting i naturen, og spurgte til ting, hvis de ikke kendte til det.
-
Børnene brugte fantasien og kreativiteten indendørs ved:
- Formede pindsvin i modellervoks, med pigge på ryggen, øjne osv. Der blev stillet materialer frem på bordet, og der skulle de selv finde frem til det, de ville bruge.
- Efter den fælles aktivitet hvor der blev formet pindsvin i modellervoks, fandt to drenge og en pige, puder og div. Ting, som blev lavet om til en pindsvinehule, hvor de skulle bo.
Vi nåede ikke gennem hele forløbet, pga. vejret ikke altid gjorde det muligt, at være udendørs.
Sammenhæng
Der er 8 børn i den deltagende gruppe, dertil 2 pædagoger.
Varighed: en tur i skoven tre gange om ugen, i to uger.
Maria står for igangsætningen og ”Mette” hjælper til.
Forløbet er lavet for, at en børnegruppe i dagtilbud 3-6 år, igennem naturen udvikler fantasi og kreativitet. Igennem brugen af naturen lære børnene også at færdes heri og får derved også et kendskab til naturen.
I selve forløbet vil der være aktiviteter, som er med til at udvikle børn, hvor de får brugt deres kreativitet og fantasi.
Forløbet skal foregå i naturen så børnene får frisk luft, får brugt kroppen og så børnene mærker naturen.
Mål
Målet for dette forløb er, at børnene skal udvikle deres fantasi og kreativitet ved hjalp fra naturen.
Børnene skal igennem dette forløb for, at bruge deres kreativitet og få gang i hovederne, kroppen og fantasien.
Pædagogiske mål:
- Det sociale element, inklusion, fællesskab.
- Videns skabende, læring, kendskab til naturen og naturfænomener.
- Fantasi, kreativitet, udvikling,
- De tre læringsrum.
- Relationsdannelser.
- Akkommodation og assimilation
-
Mål for børnene:
- At børnene prøver forskellige måder, at være kreative på i naturen.
- At børnene prøver forskellige måder, at være i naturen på. (Leg, undersøgende, nysgerrig)
- At børnene skal være fantasifulde, i brugen af naturen. Hvad kan naturen egentlig bruges til?
- At børnene skal ud og bruge deres sanser.
- At børnene synes det er spændende, så de bliver nysgerrige og derved undersøger.
Tegn
Vi skal holde øje med:
- At børnene selv begynder, at finde på lege og aktiviteter i naturen.
- At børnene er nysgerrige i og omkring naturen.
- At børnene selv fortæller om naturen, den viden de har tilegnet sig.
- At børnene begynder at nyskabe i naturen, f.eks. kan se nye ting ved f.eks. en sten, en gren, en bunke blade…
- At børnene bruger naturen i legene, f.eks. at en gren kan blive et gevær/pistol, bygge en hule af naturmaterialer eller
- At børnene kan genkende nogle af de ting, som tidligere er fortalt i forløbet. Ud fra den viden de får om naturen og naturfænomenerne.
- At børnene videregiver ny viden til andre børn, pædagoger, søskende, forældre, bedsteforældre …
Tiltag
For at gennemføre forløbet og de mål der er sat, vil jeg lave nogle sjove, kreative og lærerige aktiviteter for børnene.
Vi skal ud og se på naturen, være kreativ på flere forskellige måder, bruge fantasien og jeg skal vise og fortælle om pindsvin og tre andre dyr.
Aktiviteterne:
- Viden om pindsvinet (læring)
- Historiefortælling (fantasi)
- Lege pindsvin (fantasi)
- Bygge pindsvin hule, bygge pindsvin (kreativitet)
- Naturmad (relationer og fællesskab)
Maria har ansvaret på at planlægge forløbet, og de daglige aktiviteter. Disse skal være klar til, at vise Mette senest dagen før aktiviteten finder sted.
Evaluering:
Gruppen var meget interesseret i, hvad Maria fortalte om pindsvin.
Børnene viste stor interesse for hvad, Maria havde at fortælle os vise.
Børnene brugte fantasien og kreativiteten i naturen ved:
- Byggede en pindsvinehule, så de have en idé om hvad de skulle gå efter.
- Det væltede træ, blev lige pludselig en legeplads.
- Ved at finde frem til steder pindsvin kunne bo.
- Se muligheder for leg i naturen.
- Undersøgte naturen.
- Fortalte om forskellige ting i naturen, og spurgte til ting, hvis de ikke kendte til det.
-
Børnene brugte fantasien og kreativiteten indendørs ved:
- Formede pindsvin i modellervoks, med pigge på ryggen, øjne osv. Der blev stillet materialer frem på bordet, og der skulle de selv finde frem til det, de ville bruge.
- Efter den fælles aktivitet hvor der blev formet pindsvin i modellervoks, fandt to drenge og en pige, puder og div. Ting, som blev lavet om til en pindsvinehule, hvor de skulle bo.
Vi nåede ikke gennem hele forløbet, pga. vejret ikke altid gjorde det muligt, at være udendørs.
EVA
Danmarks evalueringsinstitut.
Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børn kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. (Undervisningsministeriet).
EVAs rapport "Natur og naturfænomener i dagtilbud - stærke rødder og nye skud", beskriver de vigtigheden af sproget, for at barnet kan få en bedre forståelse omkring naturen og naturfænomenerne.
Mange pædagoger har tendens, til at menneskegøre dyr. Susanne Thulin forklarer denne tendens, som både en fordel og en ulempe. Hun mener at barnet kan gå glip af en udvikling, hvis den ikke forstår forskellen mellem hverdags forståelsen og en naturfaglig forståelse.
Denne figur viser hvor ofte pædagogerne i institutionerne, vurderer at børnene kommer disse steder, i naturen.
Den viser at det ofte er parker, skov og vildnis, som bliver brugt i arbejder med børns læring om naturen og naturfænomenerne. Og de sjældent kommer ved vandværk, landbrug/gartneri og dyreparker.
Denne figur viser hvor ofte de arbejder med disse aktiviteterne (pædagogerne og børnene sammen).
De aktiviteter som ofte bliver brugt er årstiderne, tal, mængder, bygge. Og sjældent levende dyrs livscyklus, eksperimenter og forsøg med spiring af frø.
Institutionerne arbejder i gennemsnit med 7 af forskellige aktiviteter om måneden.
Punkter som har betydning i forhold til, det pædagogiske arbejde i naturen.
Disse punkter har en betydning i det pædagogiske arbejde med børn, og arbejdet med naturen og naturfænomenerne. For hvis ingen af disse kriterier er opfyldt, vil muligheden for arbejdet i naturen være begrænset.
Dette skema viser, hvor meget fokus de forskellige daginstitutionerne har på læreplanstemaet.
Ud fra skemaet kan vi se, at der er stort potentiale i den store gruppen på 60 % til at få læreplanstemaet ind i institutionen.
Undersøgelsen viser, at de institutioner, som har medarbejdere, som har læreplanstemaet, som deres fokuspunkt, har betydning for barnets læring omkring dette.
I dette skema, kan vi se, forskellene på hvor høj grad, personalet selv vurderer at de har kompetencerne for hvert læreplanstema.
Her ses lederens vurdering af personalets interesse for, de forskellige læreplanstemaer.
Her ses hvor tit institutionerne får besøg, af en som har interesse for naturen, i form af en naturvejleder, naturpædagog, jæger osv.
Denne viser institutionernes mulighed, for at få en ud, som kan fortælle om naturen. Helt gratis! Og som tallene viser i forrige tabel, så benytter institutionerne sig ikke nok af det. Efter min mening.
86 % af institutionerne mener selv, at de har tingene til, at udforske naturen og lave aktiviteter der, i forhold til læreplanstemaet.
Pædagogerne arbejder med børnene nysgerrighed. Dette arbejdet er sjældent voksenstyret, og derved bremser det ikke barnets egen udvikling.
Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børn kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. (Undervisningsministeriet).
EVAs rapport "Natur og naturfænomener i dagtilbud - stærke rødder og nye skud", beskriver de vigtigheden af sproget, for at barnet kan få en bedre forståelse omkring naturen og naturfænomenerne.
Mange pædagoger har tendens, til at menneskegøre dyr. Susanne Thulin forklarer denne tendens, som både en fordel og en ulempe. Hun mener at barnet kan gå glip af en udvikling, hvis den ikke forstår forskellen mellem hverdags forståelsen og en naturfaglig forståelse.
Denne figur viser hvor ofte pædagogerne i institutionerne, vurderer at børnene kommer disse steder, i naturen.
Den viser at det ofte er parker, skov og vildnis, som bliver brugt i arbejder med børns læring om naturen og naturfænomenerne. Og de sjældent kommer ved vandværk, landbrug/gartneri og dyreparker.
Denne figur viser hvor ofte de arbejder med disse aktiviteterne (pædagogerne og børnene sammen).
De aktiviteter som ofte bliver brugt er årstiderne, tal, mængder, bygge. Og sjældent levende dyrs livscyklus, eksperimenter og forsøg med spiring af frø.
Institutionerne arbejder i gennemsnit med 7 af forskellige aktiviteter om måneden.
Punkter som har betydning i forhold til, det pædagogiske arbejde i naturen.
- Hvor meget temaet natur og naturfænomener fylder i institutionens hverdag
- Om der i institutionen er medarbejdere med natur og naturfænomener som særligt fokus- eller ansvarsområde
- Vurdering af, i hvilken grad personalet samlet set har faglige kompetencer til at arbejde med natur og naturfænomener
- Institutionens beliggenhed
- Om det vurderes, at personalet generelt interesserer sig for arbejdet med natur og naturfænomener
- Inddragelse af ressourcepersoner (fx naturvejleder, friluftsvejleder, jæger).
Disse punkter har en betydning i det pædagogiske arbejde med børn, og arbejdet med naturen og naturfænomenerne. For hvis ingen af disse kriterier er opfyldt, vil muligheden for arbejdet i naturen være begrænset.
Dette skema viser, hvor meget fokus de forskellige daginstitutionerne har på læreplanstemaet.
Ud fra skemaet kan vi se, at der er stort potentiale i den store gruppen på 60 % til at få læreplanstemaet ind i institutionen.
Undersøgelsen viser, at de institutioner, som har medarbejdere, som har læreplanstemaet, som deres fokuspunkt, har betydning for barnets læring omkring dette.
I dette skema, kan vi se, forskellene på hvor høj grad, personalet selv vurderer at de har kompetencerne for hvert læreplanstema.
Her ses lederens vurdering af personalets interesse for, de forskellige læreplanstemaer.
Her ses hvor tit institutionerne får besøg, af en som har interesse for naturen, i form af en naturvejleder, naturpædagog, jæger osv.
Denne viser institutionernes mulighed, for at få en ud, som kan fortælle om naturen. Helt gratis! Og som tallene viser i forrige tabel, så benytter institutionerne sig ikke nok af det. Efter min mening.
86 % af institutionerne mener selv, at de har tingene til, at udforske naturen og lave aktiviteter der, i forhold til læreplanstemaet.
Pædagogerne arbejder med børnene nysgerrighed. Dette arbejdet er sjældent voksenstyret, og derved bremser det ikke barnets egen udvikling.
Abonner på:
Opslag (Atom)