Naturen.

Hvad er naturen for mig?
- Et sted, at opleve nye ting.
- Et sted. hvor jeg kan finde indre ro.
- Et sted, som jeg kan udforske.
- Et sted, med frisk luft.
- Et sted, med højt til loftet.
- Et sted, at være sig selv.
- Et sted, med frihed.
- Et sted, hvor nysgerrighed kommer i spil.
- Et sted, som jeg har interesse for.
- Et sted, hvor der er massere plads.
- Et sted, med en masse lys. Lys giver en D-vitaminer, som gør en i godt humør, giver bedre hukommelse og fjerner træthed.
- Et sted, som hjælper på stress.

Hvad er naturen for mig, som pædagog?
- Et sted, hvor jeg kan udfordre børnene, med nye ting.
- Et sted, hvor jeg kan fremme børn udvikling.
- Et sted, hvor jeg kan få børnenes nysgerrighed i gang.
- Et sted, hvor jeg kan vise børnene en masse interessante ting.
- Et sted, hvor jeg kan vise børnene forskellige måder, at bruge naturens materialer.
- Et sted, hvor jeg kan arbejde med børns motorik, grunden det ujævne underlag.
- Et sted, hvor jeg kan stimulere børns fantasi.
- Et sted, hvor jeg kan stimulere børns kreativitet.
- Et sted, hvor jeg kan give børnene en viden omkring naturen.
- Et sted, hvor jeg kan nogle gange skal bøje mig for naturen, hvor naturen selv, viser hvad den kan bruges til.
- Et sted, hvor jeg kan lade børn være børn, i den frie leg.
- Et sted, hvor børn får fri mulighed, for at lege. Og derved lærer af hinanden.

Hvad er naturen for børnene? (Børnene fra den børnehave jeg var i, under mit bachelor projekt)
- Skoven, bladene, blomster, sne, vintergækker, græs, mariehøns, biller, dyr, fugleklatter (alle børnene griner), sten, agern, ugle, pindsvin, grene, regnorme, haletudser, .
- Man skal være god ved naturen og dyrene, siger Kathrine, og de andre er enige med hende.
- Kathrine supplerer med, at man ikke må smide skrald i naturen.
- Børnene fortæller, at man kan kravle på grene, bygge snemænd, lave snebolde, kælke, plukke græs og blomster, fange haletudser, finde regnorme. De fortæller forskellige ting, som naturens materialer kan bruges til, i deres lege. (Billeder findes under fantasi).
- Lave forhindrings-bane i skoven, sækkeløb (de har tidligere lave o-løb i skoven), baner i naturen.
- Børnene elsker at lege i skoven, fordi de kan gå på opdagelse, de kan selv finde på ting at lave, de kan tænke, hoppe, hinke, lege og finde smådyr. Forskellige huler, tipi, indianerhule, sidde på en træstup.
- De elsker legene de kan have i skoven, f.eks. var et af de store hit ,bladkamp.
- Børnene elsker at tage i skoven, for at spise deres madpakker, det synes det virkelig er hyggeligt.

Børn i naturen.

Her er nogle punkter, over hvad et barn skal opleve, føle og have ud af, at være i naturen.

Et børnehavebarn skal opleve…

• At klatre i træer
• At lege i hovedhøjt græs
• At hoppe i vandpytter
• At falde i vandet
• At gå på bare tæer i sne
• Lugten af skovbunden
• At kravle op et sted, hvor de ikke kan komme ned
• At en haletudse bliver til en frø
• At spise af naturen
• De skal have oplevet at svinge sig i et tov
• Høre lærken fløjte
• Trille ned ad en bakke
• At bygge huler
• De skal have smagt på jord og sand
• At mudre sig til og blive spulet med vandslange inden de kan komme ind
• At spise ude i snevejr
• At bade i regnvejr
• De skal fiske krabber
• Bygge dæmninger i åer
• Flyve med drager og kælke
• Sand, jord, mudder og vand
• At finde ro ved at ligge og kigge op i himlen
• At sidde i et træ og fantasere
• De skal have været våde, stukket sig og blevet trætte

Et børnehavebarn skal møde…

• Skovens og havets lyde
• Lugten af regn
• Liv og død
• Utrolige historier fra naturen
• Alle vejrtyper og konstatere at alt vejr er godt vejr
• Stranden, skoven, heden og engen
• Is på vandpytter
• Følelsen af at holde en fisk

 Et børnehavebarn skal lære…

• At bruge en dolk og en sav
• At kende nogle få navne på fugle, træer og insekter
• Hvor maden kommer fra
• Ikke at sparke til en myretue
• At kende dyrene omkring os
• Børn skal vide at elefanter ikke eksisterer i den danske skov
• De skal lære at tænde bål, at holde det i live og at omgå ilden med respekt
• Fødekæden: Fra bær til fugl til ræv
• Årstidernes karakter
• At lave ting af naturens materialer
• Selv at klæde sig fornuftigt på
• At holde naturen ren

Et børnehavebarn skal føle…

• Nysgerrighed
• Tryghed ved naturen
• Småkravl i hånden
• At vores natur er en naturlig del af hverdagen
• Glæden ved at samle
• Hvordan det er at overskride sine egne grænser
• Flowoplevelser og fordybelse

Fantasi.

Det er i fantasien idéerne opstår.

I naturen finder barnet idéerne, til at finde fantasien frem, i den nyskabende proces og i forhold til lege.

Eva Änggård mener, at leg i skoven sætter gang i barnets fantasi og at naturen, har en positiv indvirkning på barnets leg. Naturen indbyder til fysisk leg for både piger og drenge – de klatrer, løber og hopper mere udenfor. Samtidig leger piger og drenge mere sammen i naturen end indendørs, så leg i naturen indeholder også et vigtigt køns- og ligestillingsaspekt.

Her er nogle billeder, jeg har taget under mine besøg i børnehaven.

Under hvert billede, er børnenes idéer til, hvad materialet kan bruges til. Eller hvad de har bygget, ud fra naturematerialer.

På mit første besøg fortalte jeg børnene om pindsvin, det husker de tydeligt! Her har Karsten bygget en pindsvine hule, til det pindsvin han vil have som kæledyr.

Se jeg har lavet en pindsvinehule, Ronja kalder på mig, for at vise mig hulen.

Denne stav har Martin fundet, han fortæller at den kan bruges til, at fange forbrydere med.

Karsten kommer og supplerer, med en endnu større stav.

Det her er et gevir, fortæller Line rigtig stolt.

En kuglepind Martin fandt.

Her viser Martin, hvordan kuglepinden virker i sneen. Han er ved at skrive sit navn.

Pigerne er ved at finde tallerkener, det synes de barken kan bruges til.

Det her er en bue, sådan en man bruger pile til. Fortæller Line.

En blomster buket.

Line kom med denne pind, og fortalte at, det var et L.

Sne kan bruges til mange ting, er børnene enige om. De kan både lave snebolde, snemænd, sneengle, og meget meget mere. De fortæller, at man også kan spise den ny nedfaldne sne.

Her kan vi gå på line råber pigerne.

Det her bræt kan vi stå på. (Skateboard)

Kreativitet.

Kreativitet

Kreativitet er også kaldt den skabende fantasi.
Vi bruger vores kreativitet, til at finde løsninger:
- til at skabe idéer.
- til at løse et problem.
- til at skabe noget nyt.
For at finde løsningerne, skal vi først inspireres. Og her er naturen er godt sted, da naturen har mange muligheder i sig. Og derved også muligheden, for at inspirerer. Om det er til en leg, et materiale eller et maleri. Det er kun fantasien og derved kreativiteten, som sætter grænser.

Drotner beskriver fantasi, kreativitet og æstetisk produktion ved; at fantasien er det råstof der er nødvendigt, for at æstetikken skal kunne fungere. Hvor kreativiteten er den, som går ind og giver det æstetiske produktet sin form.

Naturen giver barnet idéerne, til at løse problemerne og skabe noget nyt.

Hvad er Flow?

Flow sker ved følgende:
1. Der er klare mål for hvert skridt på vejen.
2. Der er umiddelbar feedback af sine handlinger.
3. Der er en balance mellem udfordringer og færdigheder.
4. Handlingen og bevidstheden er fusioneret.
5. Forstyrrelser er udelukket.
6. Der er ingen bekymring for fiasko og fejl.
7. Selvbevidstheden forsvinder.
8. Følelsen af tid bliver fordrejet.
9. Aktiviteten bliver et mål i sig selv.

Følelsen af at være i Flow, sker ved følgende:

• Fuldstændig involveret, fokuseret, koncentrere sig – Hvor grunden enten er medfødt nysgerrighed eller som et resultat af træning.
• Følelse af ekstase – af at være udenfor hverdagens realitet
• God indre klarhed – at vide hvad der skal gøres og hvor godt det går.
• Vide at aktiviteten er overkommelig – At evnerne er gode nok, og er hverken spændt eller keder sig.
• Følelse af afklarethed. - Ingen bekymringer om en selv, følelse af at gro udover grænserne af ego – efterfølgende følelse af at overkomme ego på måder man før ikke troede var mulige.
• Rettidig – Fuldstændig fokuseret på nuet, ligger ikke mærke til tiden der går.
• Indre motivation – Hvad end der producerer “flow” bliver sin egen belønning.

Læring og udvikling.

Læring:

Den empiriske læringsmåde
Den empiriske læringsmåde sker gennem kroppen og sanserne. Barnet begynder allerede sin læring af verden, når det er født, måske endda allerede inden. Læringen sker i et samspil med den nære omsorgsgiver. Barnet er her en lille forsker, når det udforsker f.eks. i legen med klodser. Her skal barnet smage på klodserne, mærke deres vægt og udseende.
Piaget kalder denne form for læring sensomotoriske skemaer. Disse skemaer bliver udviklet i legen, hvor barnet bruger dem, til at adskille forskellige ting fra hinanden.
Det lille barn bruger i denne periode, kroppen og sanser, for derved at lære.

Den æstetiske læringsmåde
Den æstetiske læringsmåde, er den læreproces, som omhandler alt omkring mennesket liv. Det er de oplevelser, følelser og erkendelser, som mennesker møder gennem livet. Gennem menneskets liv får det oplevelser og følelser med sig, som i samspil med indsamlet viden, giver mulighed for nemmere, at kunne udtrykke sine tanker og følelser. Individet reflekterer oplevelser og følelser, med tidligere erfaringer, det har haft. Det er gennem oplevelser som at være sulten, blive efterladt, få omsorg, at individet kombinerer med følelser af kærlighed, afmagt, ensomhed, som kommer til udtryk i et æstetisk formsprog. Det individet ikke kan udtrykke gennem ord, kan udtrykkes gennem f.eks. sang, rollespil, maleri og leg.
Under en leg, kan børn, sammen få en ny og fælles forståelse, omkring det uvirkelig og håndgribelig. Dette sker ved at de fortæller om og kombinerer egne oplevelser og viden, og derved skabes et fælles æstetisk udtryk. Individet har fra følelsen, en trang til, at komme ud og opleve verdenen, og udforske den.
Hansjörg Hohr; "tager vare på den samtidighed af at høre til og at være adskilt fra verden. Derfor er evnen til oplevelse livsvigtig.". For at mennesket kan være menneske, skal de leve og have oplevelser.
I et rollespil, hvor individet skal spillet en rolle, det ikke er vant til eller har kendskab til. Finder individet lign. eksempler fra eget liv.

Den diskursive læringsmåde
Den diskursive læringsmåde bygger på den empiriske læringsmåde, samt den æstetiske, dog uden at afløse eller erstatte den ene frem for den anden. I den diskursive læringsmåde, analyserer individet omverden, og dens erfaringer. I starten har individet lært fællesbetegnelser, som f.eks. abe. Senere vil individet analysere på dette, og derved lære at der er flere arter, af aber, f.eks. chimpanser, gorillaer, silkeabe. Det er ved hjælp af sproget, at individet får analyseret sig frem.
Daniel Stern; "Sproget får fat i et stykke af det konglomerat af følelser, sansning, perception og kognition, der udfør den globale nonverbale oplevelser. Det stykke, sproget får fat i, transformeres i løbet af sprogliggørelsen og bliver en oplevelse, der er adskilt fra den oprindelige globale oplevelse." Det individet får fat i gennem sproget, bliver til individet egen oplevelse.
Individet går gennem den diskursive læringsmåde, væk fra det, det har erfaret tidligere. Og analyserer på det nye, og får en mere abstrakt forståelse. Individet tager de empiriske og æstetiske læringsmåder og på den anden side, tager man de diskursive, og sætter sammen, og derved danner det hele menneske.

De tre læringsrum
Læringsrum 1: Her går pædagogen foran barnet. Dette sker når aktiviteter skal sættes i gang, og når pædagogen ønsker, at demonstrerer for barnet. Pædagogen går også foran, hvis et barn ikke formår at gribe muligheden for, at være deltagende i en leg eller læring, som naturen har at tilbyde.
Læringsrum 2: Her går pædagogen ved siden af barnet. Dette er når pædagogen og barnet er fælles om indflydelsen, på aktiviteten eller legen. Barnet kan f.eks. tage initiativ til en leg eller akivitet i naturen, hvor pædagogen skal opmundre barnet og være engageret.
Læringsrum 3: Her går pædagogen bagved barnet. Her giver pædagogen plads til barnet, så barnet selv kan prøve af, og udfolde sig. Barnet tager selv iniviativ til, at udforske naturen. Pædagogen står her til rådighed for barnet, hvis barnet har brug for hjælp.

Læringsrummene skal bruges i forbindelse med børnenes læringenaktivitet og deres læringsproces, her skal pædagogen bedømme, hvor han/hun skal gå i forhold til barnet.

Udvikling:

Jean Piaget beskriver læringsprocessen, som en dynamik mellem assimilation og akkommodation. Begrebet erkendelse er en læringsproces, mellem assimilation og akkommodation. Den er med til at bearbejde de erfaringer barnet får i naturen.
Assimilation
Er når individet undersøger verden omkring sig. Dette sker når individet lærer noget nyt om den verden, som omfavner individet, og derved skaber erfaringer.
Akkommodation

Er når individet bruger tidligere erfaringer, til bedre at kunne forstå nye erfaringer. Dette kan f.eks. være i undersøgelserne omkring naturen. Edlev fortæller i sin bog, om en pige ved navn Sarah. Sarah har før set snegle, og har tit studeret dem. Men i dag ligger hun mærke til noget nyt om den snegl hun nu er ved at studerer. Den bevæger sig lidt sjovt, og hun forstår det ikke helt. Hun er derfor ved, at bruge en tidligere erfaring omkring sejlet på et skib, fundet en måde, hvor hun kan forstå sneglens bevægelser, udfra en tidligere erfaring.

Jeg vælger at tolke assimilation, som verdenen der omfavner individet, og akkommodation når individet omfavner verden. Forstået sådan, at når individet assimilerer verden, får individet igennem iagttagelser og væren i naturen, en viden omkring den. Når individet akkommoderer verden, bruger individet tidligere erfaringer til, at få en ny forståelse af den verden, individet omfavner.

Disse to begreber ligger op til Deweys læresætning "Learning by doing" og Sterns ". . . jeg lærer fordi jeg gør". Pædagogen skal lade barnet få lov, at prøve selv, det får barnet mest ud af, og derved også den bedste mulighed. Hvis pædagogen fortæller alt der er værd at vide, drager barnet ikke sine egne erfaringer og viden.

Idéer

Idéer til hvad pædagogen kan lave med børn i naturen, for at fremme deres fantasi og kreativitet.

Idéer:

• Finde materialer fra naturen, som kan bruges i lege eller laves om til nye ting (der ligger lige billeder under fantasi, som børnene fra mit bachelorprojekt, er kommet frem til).
• Klatre i træer.
• Undersøge naturen og dens muligheder.
• Undersøge smådyr (regnorme, biller, haltudser, larver).
• Få viden om dyrene (pindsvin, flagremus, mus, rådyr, grævling).
• Bruge smagssansen, til at smage på naturen. (f.eks. Ny udsprungne bøgeblade, agern, brandenæller, svampe, bænkebidder, bær).
• Bruge lugtesansen, til at lugte naturen. (skovbunden, blomsterne, vinden, barken, græsset.)
• Bruge følesansen, til at mærke naturen. (mærke den ru bark, det bløde mos, de spidse tidsel, det kolde sne, smådyrene i hånden, regnen mod huden).
• Bruge synssansen, til at se naturen. (se farverne, bevægelserne, dyrene, træerne.)
• Bruge høresansen, til at lytte til naturen. (fuglenes sang, vindens susen, regnen når den rammer jorden, dyrene, alle ligger sig på ryggen, og lytter til naturen - hvad hører vi?).
• Styrke motorikken, ved at løbe, hoppe, klatre, gå, lege, rulle ned af en bakke.
• Lege i vandløbet (bygge en bro, fange dyr, hoppe i vandet)
• Lave drager og tage ud og flyve med dem.
• Lave mudder og lege med/i det. (Den bedste opskrift på mudder er: 3/4 jord og 1/4 vand)
• Lære navne på forskellige ting i naturen, fuglene, træer, smådyr.
• Lære hvilke dyr, der findes i den danske natur.
• Undersøge årstiderne.
• Lære at passe på naturen (i forhold til skrald, ikke sparke til dyr eller deres bo, hvad man kan gøre, for at hjælpe dyr og naturen).

Bonus

Bonus

Bonus ved dette projekt, udover naturen, fantasi og kreativitet er bland andet:

• Relationer
• Venskaber
• Inklusion
• Udvikling
• Trivsel
• Rummelighed
• Sprogudvikling